PaaPinden.dk

Hvorfor strikke? Ja hvorfor egentlig ikke?

 

 

 

INFO! PaaPinden.dks blog er pt. ved at blive flyttet til sit nye layout på www.paapinden.dk.

Indtil videre er alle strikkeartikler, opskrifter samt ordbog flyttet med til det nye system, så her kan du gå på opdagelse med det samme. Som noget nyt er der oprettet et videogalleri, hvor alle videoer nu er samlet. Det betyder, at du nu kan gå på opdagelse i videoerne uden om artiklerne.

God strikkelyst

  • English
  • Dansk

Alt og intet

Googles gif i strikkehumør

Posted by KnittingDane on lør, 2013-12-21 20:52
Googles gif i strikkehumør

Til jer der ikke selv har opdaget det, så skal I lige have et kig på Google's gif i dag. Den er sandelig kommet i strikkehumør.

Og ej at forglemme, glædeligt vintersolhverv

Doodlen er jo lavet netop på grund af vintersolhvervet. Andre steder kaldes vintersolhvervet First Day of Winter - og så er det i den grad tid til at strikke.

Vasketavlen

Posted by KnittingDane on søn, 2012-12-30 20:24
Vasketavlen

En af udfordringerne ved at bo i et flereetagers hus er alle de trapper der følger med, og dermed også alt det vasketøj der skal slæbes op og ned af trapperne hver dag.

Drømmen på sigt

At få installeret en vaskesøjle der går fra 2. sal til kælder med luge på alle etager. Så er det bare at smide tøjet direkte ned i vasketøjskurven i kælderen.

Løsningen indtil videre

Tavlen, som vi fik i julegave fra storetøsen for nogle år tilbage, er nu endelig blevet taget i brug - og det som vasketavle. Ideen er at få ungerne til at hjælpe til med vasketøjet på en måde, så det også er sjovt at deltage i husarbejdet.

Tøserne får point for hvert stykke tøj de smider til vask (hvis de da rammer kurven, som står for enden af trappen). Hvert stykke tøj giver et givet antal point. Ungerne får 1 point pr. bluse eller buks, 2 point pr. undertøjsdel, 3 point pr. strømpe. Vi andre får kun 1 point pr. styk uanset. Tøserne kan fordoble deres point ved at stå helt henne ved bagvæggen når de kaster.

Husflidsudstilling, trædrejning og leg med ler

Posted by KnittingDane on ons, 2012-10-17 15:35
Drejede skåle og vinpropper

I morges, da jeg over morgenkaffen bladrede Lokalavisen igennem, fandt jeg ud af, at min efterårsferie da godt kunne gå hen og blive helt booket op.

Først fangede øjnene husflidsudstillingen på Sønderborg Slot i den kommende weekend, hvor der er lavet en udstilling om nålebinding. Ud over nålebinding, som selvfølgelig i sig selv er spændende nok til at trække mig til, så var det en bisætning der særligt fangede min interesse. Nemlig workshop med trædrejning.

Begravet i flytteland

Posted by KnittingDane on man, 2012-10-08 23:37
Masser af kasser

Så er vi vist ved at være landet i vores nye hjem og vi er allerede svært tilfredse med at være her.

Dagene står for tiden i flyttekassernes tegn, så der levnes ikke megen tid til strik. Til gengæld står der så kun sølle tre flyttekasser tilbage i stuen og kigger på mig, og i kammeret ligger nu langt over 100 flytterkasser stablet klar til afhentning.

Ankomst til Sønderborg

Posted by KnittingDane on fre, 2012-08-24 14:28
Bedstermors gamle dukkevogn

Egentlig kan jeg godt lide at flytte - eller i hvert fald kan jeg godt lide processen med at få ryddet op i alt sit habengut, selv om det til tider kan være svært at sende ting videre i deres hverdag. Men sådanne beslutninger skal jo immervæk tages, bare en gang i mellem. Og så er en flytning jo alletiders anledning.

For eksempel har jeg jo ikke rigtig kunne nænne at sende barnevognen videre, trods det at styret knækkede i begyndelsen af juni. I stedet har jeg brugt den som sovested for yngstemusen i stueetagen, da vi ingen seng havde der. Imens gik jeg så og grublede over om den skulle dø helt eller ej.

Da jeg så under oprydningen på loftet fandt min mors gamle dukkevogn, besluttede jeg mig for, at jeg i hvert fald kun måtte tage én af dem med mig. Den gamle fine dukkevognen vandt.

Sønderborg - here we come...

Posted by KnittingDane on lør, 2012-07-28 23:09
Det 'lille' hvide hus

Så er tiden endelig ved at nærme sig. Lige om straks bliver vi en helt normal familie igen - eller rettere: Så normale, som vi nu kan præstere...

Efter snart et års adskillelse på grund af min husbonds jobskifte og vores deraf følgende boligjagt, skal vi endelig til at have samling på familien igen. Det tog en hel del længere tid end vi havde ønsket, men det der huskiggeri, det er ikke nemt med tre børn på slæb, når man bor i den modsatte ende af landet (job i Sønderborg og bolig i Ishøj).

Vores deadline blev dog overholdt - med nød og næppe. Tøsernes skolestart her efter sommerferien var sidste chance for at finde 'huset', og det lykkedes. Dog med et mindre overlap på et par uger, hvor vi kommer til at bo fem mand i en lille bitte 2v'er. Det skal nok blive sjovt. I hvert fald bliver det en stor kontrast til det nye hus, som har kvadratermeter nok til, at mor her kan få sit helt eget sy/garnværelse

Polkaprikker

Posted by KnittingDane on man, 2012-06-25 21:25
Mor i kjolen genfortalt af yngstemusen

Jeg har længe gået og sukket efter en helt bestemt kjole. Men jeg er ikke god til at bruge penge, så derfor tager sådan noget tid for mig at kaste mig ud i.

Men da jeg på Grib Garnet så den smukke Julia Zahle i hendes fine kjole, kunne jeg ikke længere dy mig - nu skulle det være. Vel landet i Ishøj tog jeg kontakt til en veninde, som allerede havde et eksemplar af kjolen jeg sukkede efter, og sørme om hun ikke kunne fortælle mig, at der just var startet et udsalg, så det galdt bare om at få bestilt.

Kreditkortet blev straks hevet frem og et par dage senere, kunne jeg næsten ikke dy mig for at hoppe ud af døren og kysse postbudet, da han bankede på.

Og her er jeg så i min nye kjole - genfortalt af yngstemusen.

Indkøbskvaler

Posted by KnittingDane on tor, 2012-04-05 11:02
Indkøb

I første omgang jublede jeg, da de i Bilka endelig fik de der rullekurve, som gør at man ikke længere behøver at slæbe sig en halv arm af gennem Bilka. Når man har barnevogn med, er en indkøbsvogn jo desværre ikke en gangbar løsning. Erfaringsmæssigt har jeg også konstateret, at jeg fylder alt for meget i indkøbsvognen blot fordi der er plads, hvorefter jeg mangler plads når det hele skal pakkes over på cykel eller barnevogn.

For at undgå de alt for lange arme som de tunge indkøbskurve byder på, tyr jeg ofte til at sætte kurven ovenpå barnevognen. Det er dog heller ikke for smart, da vægten kan få barnevognen til at tippe. Er prøvet - heldigvis uden barn i vognen! Derudover er det jo også ret upraktisk at kurven står ovenpå min taske, hvor strikketøjet er i. Det skal jo bruges, hvis køen til kassen er for lang...

Så da de her 'nye' kurve med hjul på endelig kom til Bilka Ishøj var min lykke gjort - eller noget. De fungerede perfekt. En rullevogn er nem at hive efter sig når der købes ind og barnevognen slipper for den ekstra vægt.

Men!

Så kom far hjem - og så gik han med i Bilka.

Nu udkommer der også cd'er i strik...

Posted by KnittingDane on fre, 2012-02-24 10:09

Ja du hørte rigtigt, Julie Michelsen udgiver den 23. april en ny cd, og har i den forbindelse besluttet sig at lade de første cd'er udkomme med hjemmestrikkede hylstre. Fantastisk idé, hvis jeg selv skal sige det - jeg pakker jo helst så meget, som muligt ind i hjemmestrik

Hvis du har lyst kan du være med til at strikke covers til de første cd'er. Julie har oprettet en facebook-gruppe, hvor man kan følge med og strikke covers. Jeg har desværre været ophængt på det sidste, og er derfor lidt sent ude med tippet, men hvis I er friske kan I nå at strikke et hylster - fristen er 1. marts. (red: fristen er rykket til 1. april så meld jer endelig til, hvis I har lyst)

Følg blot linket her til Julies facebook-gruppe: Strik et cd cover til Julies nye album

Ihh altså - det vejr det kalder bare på en gåtur med tøserne

Posted by KnittingDane on man, 2012-02-13 14:14
Smukke pige

Først skal I lige se en af knopperne på magnolietræet her et par timer senere, hvor solen har taget fat. Kun en lille flig af frosten er tilbage, man kan næsten mærke hvor fløjlsblød den er, blot ved at kigge på den.

Inde i skyggen stod min violfrøstjerne - fantastisk syn - endnu en årsag til ikke at slå alle stauderne ned i efteråret efter sidste blomstring.

Sider

Abonnér på Alt og intet